Vores ansættelsesprocedurer
Vores ansættelsesprocedurer adskiller sig fra en del andre vikarbureauer ved, at vi kun afholder samtaler med potentielle kandidater, når vi har et konkret jobtilbud fra en kunde. Dette gør vi for at sikre, at medarbejderen passer til profilen i den virksomhed, medarbejderen skal sendes ud i. Metoden giver os endvidere mulighed for at opnå et tættere forhold til de medarbejdere, vi sender ud som vikarer, og dermed bedre mulighed for at følge med i deres ansættelse fremover.
Læs mere om vores forhold til vores medarbejdere under ’Vores vikarer’.
RekrutteringsprocessenRekrutteringsprocessen er grundlæggende ens for rekrutteringer til vikarløsninger og til faste jobs, det vil sige uanset om stillingen er et kortvarigt vikarjob eller en fast stilling.
Ved rekrutteringer til fast job står vi for rekrutteringsprocessen og sørger dermed for hele processen med annoncering, udvælgelse, jobsamtaler, afslag til øvrige ansøgere osv., inden den endelige kandidat kommer til samtale med virksomheden.
Ved vikariater er medarbejderen ansat som vores medarbejder, selv om han eller hun arbejder hos en af vores kunder. Vi sørger for løn, feriepenge og andre administrative opgaver, der kommer i forløbet.
Se endvidere grafisk præsentation af vores ansættelsesproces.
Rekruttering fra hele NordenVi er fysisk placeret i Danmark og rekrutterer veluddannede medarbejdere fra de nordiske lande Danmark, Norge, Sverige og Finland til din virksomhed - uanset hvor den befinder sig. Det betyder, at jeres virksomheds rekrutteringsmarked består af 25 mio. indbyggere.
Rekruttering fra hele Norden kan være en fordel, når der er brug for medarbejdere med specifikke kompetencer, som eksempelvis sproglig og kulturel indsigt i de nordiske lande eller særlige it-kundskaber. I forbindelse med specialistopgaver kan det være en fordel at udvide rekrutteringsområdet, hvis den rette kandidat er svær at finde indenfor Danmarks grænser.